Undervisningsrelateret

Du kan finde informationer om undervisning, eksamen og andet uddannelsesrelateret på Techs Medarbejderportal:
 


Brightspace

Brightspace er AU’s læringsplatform, hvor du kan oprette kurser, kommunikere med studerende og meget mere.

Du kan læse mere om ECE's foretrukne måde at organisere og køre Brightspace-kurser på ved at klikke på "Brightspace - Good practice" linket til højre. Dokumentet er udarbejdet som inspiration – og med et formål om at ensarte måden, de studerende ser deres kurser på. Det er dog ikke et krav at følge proceduren.  

Undervisningsallokering

På ECE planlægges allokeringen af timer til undervisning for de kommende semestre i tæt samarbejde mellem Viceinstitutleder for Uddannelse, Uddannelsesansvarlige og Sektionslederne.

Planlægningen foregår løbende igennem hele året og følger, så vidt muligt, det årshjul, du kan se i Excel-filen til højre.

Du bør være opmærksom på, at allokeringen af dine timer løbende kan ændre sig, efterhånden som planlægningen skrider frem.

Du kan altid følge med i allokeringsprocessen via Allocation of Teaching regnearkene, som du finder ved at klikke på linket "Undervisningsallokering ECE".

Hjælpelærere og Instruktorer

På ECE tildeles hjælpelærere og instruktorer af Viceinstitutlederen for Uddannelse efter nogle bestemte retningslinjer.

Ansættelse af hjælpelærere og instruktorer skal altid godkendes af Viceinstitutlederen for Uddannelse.

Klik på linket til højre for at se en beskrivelse af processen for tildeling af hjælpelærere/instruktorer.

Bachelorprojekter Diplomingeniører

Ved at følge linket til højre, kan du finde en samlet oversigt over bachelorprojektforslag på ECE's diplomingeniøruddannelser for det kommende efterår 2023 semester.

Der finder du også den skabelon, du skal udfylde, hvis du vil indsende dit eget bachelorprojektforslag.