Post og kontorartikler

Instituttet har et postrum, hvor der kan sendes og modtages pakker fra. Det er også her, at du finder forskellige kontorartikler, der er til rådighed.

Postrummet er lokaliseret i lokale 104 i bygning 5125.

Vigtig information:

  • Det er kun de ansatte, som har lov til at bruge postrummet.
  • I forbindelse med levering af post, så skal du være opmærksom på at fragtfirmaerne har tilladelse til at sætte pakkerne uden at kræve underskrift.
  • Du må IKKE må få tilsendt private pakker/post til instituttet.

Afsendelse af intern og ekstern post (PostNord)

Det er Intern Post, som sender breve og pakker ud. Alt post bliver samlet og frankeret i AU's centrale administration, hvorefter det bliver indleveret til PostNord.

For afsendelse af post på Katrinebjerg lægger man sit brev eller sin pakke i bakken "Udbakke".

Almindeligt brev udbringes 3 til 5 hverdage efter indlevering til PostNord.
 

Quickbrev

Hvis det er absolut nødvendigt, at dit brev er fremme dagen efter, kan det sendes som et Quickbrev.

Du skal skrive ’Q’ øverst midt på konvolutten, så sørger Intern Post for resten.
 

Foulum

Man kan sende breve/pakker til Foulum via Intern Post, der indsamler post til disse lokationer og sender det samlet.

Herning

Ønsker du at sende post ud af huset, kan du lægge det i den blå kasse, der har mærkatet ”Post”.

Den blå kasse står på bordet i postrummet, som du finder bag receptionen ved hovedindgangen.

Hvis du afleverer din post der før kl. 14 på hverdage, bliver brevene sendt samme dag med almindelig post (tidligere B-brev).

Skejby Nordlandsvej

Den enkelte medarbejder sørger selv for afsendelse af post.
 

Pakke til privatadresse

Når du sender en pakke til en privatadresse, skal du påføre modtagers e-mail og/eller mobilnummer på en seddel, som du taper fast på pakken.

Intern post skal indtaste denne information, når de opretter forsendelsen, så PostNord kan udsende advisering og track & trace-nummer til modtager. Intern post fjerner sedlen inden afsendelse.

Modtagelse af post

For at sikre korrekt fordeling af post, skal man som modtager sørge for at breve og pakker, der sendes til ECE, bliver mærket tydeligt med:

  • Institution: Aarhus Universitet
  • Institut: Institut for Elektro- og Computerteknologi
  • Instituttets hovedadresse: Finlandsgade 22, 8200 Aarhus N
  • Navn på både enhed og modtager


Vær opmærksom på, at både post og pakker, der bliver leveret på ECE's lokationer, skal afhentes hurtigst muligt efter levering. Hvis du ikke er på selve campus på leveringsdagen, kan du få en kollega til at hente din levering.
 

Aarhus

For ansatte på Finlandsgade og Helsingforsgade er der opsat dueslag i lokale 104 i bygning 5125.

Der er dueslag til de forskellige sektioner, hvor medarbejderne kan finde deres breve. Pakker bliver sat på bordet i rummet.

Foulum

Oplysninger under opdatering.

Herning

Postrummet finder du bag receptionen ved hovedindgangen. Der er kun adgang til postrummet for ansatte.

Uden for almindelig åbningstid skal du bruge dit adgangskort for at komme derind.

Dueslagene befinder sig i postrummet. Der er ét dueslag til ansatte ved ECE.

Skejby Nordlandsvej

Hvis man bestiller pakker m.v., sørger den enkelte medarbejder selv for enten at være tilstede eller få en kollega til at modtage pakken, når den afleveres.

Kurer

Ved særlige ekspresforsendelser kan man benytte en kurér.
På Aarhus Universitet kan du frit vælge den kurér, du ønsker at bruge.
 

Ønsker du at benytte PostNords kurér, gøres det således:

Send en mail til kurer.vest@postnord.com med angivelse af:

  • Hvad skal hentes (og hvor skal det hentes) – og hvor skal det til.
  • Tidspunkt for, hvornår PostNord må komme, samt en kontaktperson.
  • Dit kundenummer (dette får du ved at kontakte Intern Post, intern-post@au.dk)
  • Spørg evt. ind til en pris hos PostNord. Fakuteringen sker automatisk til jeres Institut/hovedområde.

Kontorartikler

I postrummet er der kontorartikler til rådighed i form af skriveredskaber, blokke, konvelutter og post-it notes.

Der er en papirbeskærer og lamineringsmaskine til frit brug. Disse må ikke forlade rummet.

På bordet ved glasvæggen står der spande til brugte batterier. Disse samler bygningsservice ind, når de er fyldte.
 

Kontorartikler i Foulum kan findes i bygning L30 og på Biogasanlægget.
 

Blokke

  • Kinabøger, A4 og A5
  • Skriveblokke, A5
  • Linjeret notesbog med spiralryg, A4 og A5
  • Ternet notesbog med spiralryg, A4 og A5
  • Post-it notes i forskellige størrelser og farver

Plastiklommer

  • Lommer med huller
  • Mappeomslag

Lamineringspapir

  • Findes i størrelserne A4, A5 og A5

Skriveredskaber

  • Kuglepenne
  • Fineliners
  • Stiftblyant
  • Blyant
  • Highlighters
  • Whiteboardtusser
  • Sprittusser (Artline)

Andre artikler

  • Tape
  • Rettetape
  • Limstifter
  • Elastikker
  • Tegnestifter
  • Viskelædere
  • Blyantspidser
  • Stifter til trykblyant
  • Batterier, AA og AAA
  • Sakse
  • Linealer, 20 og 30 cm
  • Tavlevisker til whiteboard
  • Rensespray til whiteboard
  • Konvelutter i A4 størrelse med instituttets logo på

Kontakt

Spørgsmål til postlevering, kontakt Intern Post

intern-post@au.dk

Spørgsmål til kontorartikler, kontakt ECE Sekretariatet

ece@au.dk