Er du ny medarbejder ved ECE?

På denne side kan du finde informationer for nyansatte og links til relevante websider, som kan være nyttige at læse i forbindelse med onboarding.

Adgang, bygninger og parkering

Adgangskort/nøgler

For at kunne lave et adgangskort, skal vi bruge et billede af dig. Du vælger selv et passende billede. Send dit foto i jpg/jpeg til ece@au.dk.

Når adgangskort og nøgler er klar til afhentning, vil du få besked fra Sekretariatet. 

Nøglen er personlig (nøglenummer tilknyttes dig), og må ikke byttes med andre.

Lokationer, bygninger m.m.

Som medarbejder har du adgang til instituttets bygninger på forskellige lokationer.  

AU har desuden en app, som gør det nemt at finde bygninger og personer. Du anbefales at downloade Find AU.

Parkering

For at benytte AU's medarbejderparkering skal du bruge en parkeringstilladelse, som du får ved at registrere din bil via AU Medarbejderparkering.

Ansættelsesforhold

Arbejdsmiljø

AU ønsker en åben dialog om det daglige arbejdsmiljø, og på AU's Medarbejderservice kan du finde centrale informationer om arbejdsmiljø på AU

Ferie og fravær

Det er ledelsens ønske, at alle feriedage og alle særlige feriedage så vidt muligt skal være afholdt ved ferieårets udløb. Alle månedslønnede medarbejdere optjener 2,08 feriedage og 0,42 særlige feriedage pr. måned.

Det er meget vigtigt, at du som ansat orienterer dig i instituttets retningslinjer for ferie og fravær.

Mobiltelefoni

Hvis du får udleveret en mobiltelefon i forbindelse med din ansættelse, har du to muligheder:

  1. Anvende telefonen kun til arbejde: Vælger du denne mulighed, skal du udfylde en Tro og love erklæring og returnere den til Sekretariatet via ece@au.dk.
  2. Anvende mobiltelefonen til både arbejde og private formål: Vælger du denne mulighed, gælder kravet om multimediebeskatning.

Oplys Sekretariatet via ece@au.dk, hvilken mulighed du vælger. Hvis der ikke gives besked, multimediebeskattes du automatisk.

I begge tilfælde er det instituttets generelle politik, at roaming bør anvendes så lidt som muligt, og at man bør koble sig på et trådløst netværk, når det er muligt. Medarbejdere anbefales at anvende Microsoft Teams eller Zoom til udlandssamtaler.

Råd, nævn og udvalg

På ECE har vi en række råd, nævn og udvalg. Udvalgene har hvert sit formål og drøfter forskellige initiativer og tiltag.

Diversitet, Ligeværd og Inklusion

ECE arbejder målrettet for at skabe og tilbyde et miljø og arbejdsplads præget af diversitet, ligeværd og inklusion. På baggrund af dette arbejde, er der lavet en 'træningsvideo', som alle nyansatte (og ansatte) opfordres til at se.

Forskning

Ansvarlig forskningspraksis og forskningsfrihed

Forskning er sammen med undervisning grundlaget for Aarhus Universitets virke, og alle universitetets forskere skal efterleve de basale principper for forskningsintegritet. AU kræver, at forskere lever op til ansvarlig forskningspraksis i alle forskningens faser. 

AU Library

Få adgang til artikler og bøger og bliv klogere på informationssøgning og publicering.

Forskningsstøtteenheden

Forskningsstøtteenheden har stort kendskab til relevante fonde og hjælper forskere med at udarbejde ansøgninger om eksterne forskningsmidler.

Junior Researchers Development Programme

Få viden om karriereudvikling, kurser og andre tilbud og services for unge forskere på Aarhus Universitet.

​​​​​​​ReAp

ReAp er et system til registrering af den eksterne forskningsfinansiering. Forskningsansøgninger skal registreres i ReAp systemet.

Personoplysninger og PURE

Databeskyttelse (GDPR)

Arbejder du med personfølsomme oplysninger eller fortrolige data, er det vigtigt, at du følger lovgivningen på området. 

Personprofil på AU’s hjemmeside (PURE)

Alle medarbejdere på AU har en personlig hjemmeside, som redigeres via AU's forskningsregistreringsystem PURE. Her kan du blandt andet registrere forskningspublikationer, oprette CV og uploade profilbillede.. Det er din opgave at holde din profil opdateret. Du bedes hurtigst muligt opdatere din profil med nedenstående oplysninger:

  • Kort beskrivelse af din personlige, faglige profil
  • CV (Word format)

AU Foto sørger for personalefotografering til PURE-profil, nøglekort og visitkort. Book selv tid til personalefotografering. Fotoet sendes til ece@au.dk, hvorefter det vil blive lagt på din PURE-profil.

Registrering af artikler og aktiviteter

Alle artikler, rapporter, conference papers m.v., du skriver, og de aktiviteter du deltager i, mens du er ansat ved Aarhus Universitet, skal registreres i Aarhus Universitets PURE-database. Dette skal du selv gøre via PURE. Har du behov for hjælp, kan du kontakte Sekretariatet via ece@au.dk

Bibeskæftigelse

Alle medarbejdere skal årligt oplyse om bibeskæftigelse, der har en faglig sammenhæng med beskæftigelsen på AU. Oplysningerne om bibeskæftigelse skal registreres i Pure.

Den relevante bibeskæftigelse oplyses – så vidt muligt løbende – og senest den 1. marts for det forgangne kalenderår. Dette gælder med virkning fra kalenderåret 2023.

Undervisning

AU Library

På biblioteket kan du finde undervisningsmaterialer, og du kan få informationer om ophavsret og plagieringstjek.

Brightspace

Brightspace er Aarhus Universitets fælles platform, som bruges til undervisningsmateriale, aktiviteter og kommunikation mellem undervisere og studerende out-of-class.

Centre for Educational Development (CED)

Centeret forsker, udvikler og rådgiver om både præ- og postgraduate uddannelser og tilbyder bl.a. kurser og værktøjer til brug i undervisningen.

Kurser, workshops og online forløb

CED tilbyder gratis kompetenceudviklende tilbud til såvel nye som erfarne undervisere på AU. De tilbyder kompetenceudvikling med fokus på din undervisnings- og vejledningspraksis.

Der er kurser for både ph.d.-studerende, postdocs, adjunkter, ph.d.-vejledere og senior VIP.

Læs mere om tilbuddene her.

Undervisningsallokering

På ECE planlægges allokeringen af timer til undervisning for de kommende semestre i tæt samarbejde mellem Viceinstitutleder for Uddannelse, Uddannelsesansvarlige og Sektionslederne.

Skal du undervise på ECE, kan du finde information om dine undervisningstimer for kommende semestre, tildeling af hjælpelærere/instruktorer m.m. her: