Kom godt i gang med LinkedIn

Denne guide introducerer dig - som medarbejder på ECE - til at bruge LinkedIn i professionelt regi, og hvordan du kan bidrage til at fylde ECE’s LinkedIn-profil op med gode historier fra vores institut.
 

ECE's LinkedIn-profil

Vi håber, du har lyst til at følge siden og opdatere din egen profil, så den afspejler, at du arbejder på ECE.
 

Tilføj ECE som din arbejdsplads

  • Gå ind på din LinkedIn-profil og scroll ned til “Experience”-sektionen. Her kan du redigere din nuværende arbejdsplads ved at trykke på pen-ikonet ud for arbejdspladsen til højre (mange har pt Aarhus Universitet).
  • Et nyt vindue åbner, og du kan nu overskrive din nuværende arbejdsplads (fx Aarhus Universitet). Skriv “Department of Electrical and Computer Engineering, Aarhus University”
  • Når du begynder at skrive “Department of Electrical and Computer Engineering” kommer der en dropdown-menu, hvor du kan vælge den rigtige profil.
  • Når du vælger “Department of Electrical and Computer Engineering, Aarhus University” bliver det til et aktivt link i din “Experience”-sektion.

LinkedIn giver også mulighed for at have flere samtidige arbejdspladser. Hvis du også gerne vil beholde din nuværende indstilling, kan du trykke på “+”-ikonet i øverste højre hjørne og blot tilføje ECE som endnu en nuværende arbejdsplads. 

Hvorfor skal du bruge LinkedIn?

Med LinkedIn bliver du i stand til at nå ud til nationale og internationale stakeholders og gøre dit arbejde synligt i globale forsknings-, undervisning- og innovationsmiljøer. 

LinkedIn passer godt til professionelle og akademiske relationer og indhold.

På LinkedIn kan du bl.a.:

  • bringe din ekspertise og dit fagområde i spil
  • påvirke dagsordenen inden for dit fagområde
  • holde dig opdateret på, hvad der sker i dit fagområde
  • fortælle om dit arbejde, din forskning, undervisning osv.
  • eksponere dine projekter og resultater
  • høste anerkendelse
  • gøre opmærksom på ledige stillinger
  • opbygge, følge og interagere med dit professionelle netværk
  • være med til at udbrede kendskabet til din arbejdsplads.