Gode råd til at forebygge tyveri på campus
I forbindelse med studiestart er der mange mennesker på campus, og der har været eksempler på tyveri af computere i AU’s åbne bygninger. Derfor opfordres alle medarbejdere til at være ekstra opmærksomme.
Sensommeren og studiestart betyder mange mennesker på campus. Desværre har der også været eksempler på tyverier på AU, hvor computere er blevet stjålet ved højlys dag.
Vi opfordrer derfor alle medarbejdere til at være ekstra opmærksomme og følge disse råd:
- Lad ikke din computer eller andre værdigenstande ligge fremme, når du forlader dit kontor.
- Lås om muligt din computer inde i et skuffedarium eller lignende ved arbejdsdagens afslutning.
- Vær opmærksom på, hvem der færdes i bygningen. Møder du personer, du ikke kender, kan du spørge venligt til deres ærinde.
Ved at være opmærksomme og passe på vores egne og hinandens ting kan vi være med til at forebygge tyverier og skabe tryghed på vores fælles arbejdsplads.